Free to a good home : an unwanted flu!!!!
For 2 dage siden
Vi har ventet i spænding på, at få at vide, hvordan vi blev placeret i konkurrencen Årets LP1 og LP2 sheltie... og nu fik vi besked!
En lille update fra os i Hvidovre. Morten og jeg søger med lys og lygte efter et hus, der har det hele; kæmpe have, prima beliggenhed tæt på off. transport og grønne områder, hyggeligt hus med plads til os (og måske lidt flere :o)... og så må det jo ikke koste noget :o)))
En anden super flot gave fik jeg af min far - et nyt objektiv (efter eget valg) til mit kamera. Jeg fik et Tamron 18-270 med billedstabilisator, så nu behøver jeg kun et (det) objektiv, når jeg tager ud - skønt! Og det tager nogle flotte billeder. Sammen med det fik jeg en foto-bog, så jeg får hele tiden mere styr på billedredigeringen i Photo Shop Elements. Det går lidt ud over nogle af mine billeder af hundene, der tit bliver omdannet til et legeprojekt :o) Men sjovt er det!



Så kom sneen til stor - ja faktisk enorm - glæde for Alfa! Aldrig har jeg set mage til legebarn/amok-i-snedriver/helt-fra-den/ovenud-lykkelig hund! Sydney tager det ikke så tungt, men i dag hvor sneen lå i 25 cm, så synes hun ikke, det var så sjovt længere. Hun rystede og pev, og jeg tog hendes poter i lunt vand, da vi kom hjem. Dét kunne jeg se, hun nød :o) 



I dag har Alfa og jeg trænet nogle af de "moves" igennem, som jeg ved skal med i vores allerførste dogdancingprogram. Om det bliver et freestyle- eller et HTM-proram er jeg ikke helt sikker på, men fornemtlig freestyle. Vi træner ca. hveranden dag, så det ikke bliver for intensivt for hende. Det plejer nemlig at skade mere end det gavner, at overtræne Alfa...!Stay tuned!
I weekenden (lørdag) var jeg i Værløse sammen med Vicky og Anja og se en masse dogdancing - både i kategorien HTM og freestyle. Og var jeg ikke grebet før, så blev jeg det i hvert fald nu! Det må da være en af de sjoveste sporter, man kan dyrke med sin hund og så på hundens præmisser! Jeg er overbevist! Dét må vi i gang med!
Vi havde super selskab af Lotte, Denise, Hanne, Marianne, Alice, Lene, Inge, Christine og ikke mindst Vicky (og Dooby og Zimba). Super hyggeligt! Det lykkedes mig at fange et dejligt billede af Hanne med lille Zuri - skønt par, ik?
Selvfølgelig er Alfa aldrig bleg for lidt leg med div. grene og nedfaldsæbler, så en tur i svigerfars have var meget populært :o)
Nå, men for ikke at få hunde, der er går i hi, så er jeg jo startet på dogdancing med Alfa og har meget af programmet færdigt på papiret allerede. Ville gerne lære hende at kravle, men det virker lidt svært for den overivrige sheltie. Sydney er gået i fri ved fod-camp, så den ikke ligner noget der er løgn til foråret.
Til foråret hedder den LP2 for Sydneys vedkommende og LP3 for Alfas. Så skal der jagtes championtitel - vi må se, hvor hurtigt det går med det :o)
Se bare hvordan ansigtet er fyldt godt ud efterhånden. Nu mangler vi bare dellerne :o)






Her er Alfas "border collie hoved"-øvelse, som jeg bruger som afstresning. Og det virker. Hun er helt rolig både under og efter øvelsen. Her står jeg 3 meter fra hende, så hun er også blevet god til at holde positionen. Og man kan se roen i hendes øjne og ikke den dér febrilske Alfa:
Og traditionen tro: Pælesidning. Der altid er et hit: